Institutionens pædagogiske principper og værdier
Vores værdigrundlag har udgangspunkt i den anerkendende pædagogik – i daglig tale kaldet ICDP. Her er begreber som nærvær og anerkendelse vigtige. Disse bærer igennem som pædagogiske tilgange/relationer imellem barn og voksen her i Rosenhaven.
Vi arbejder hele tiden på, at være i den åbne dialog, hvor refleksion er et vigtigt grundelement i samarbejdet mellem forældre og personale. Det er en god forudsætning at kunne lytte til hinanden.
Vi er midt i en stor proces det næste års tid frem.
Der tænkes stort og nyt, hvilket er noget anderledes og foregår på mange niveauer. Rosenhaven skal i løbet at det næste års tid blive til en noget større daginstitution, samt have flere forskellige funktioner end der kendes p.t.